Det var en uventet ting at nikke en skalle
Af Jørgen Flindt
At der bliver delt en skalle ud i nattelivet er ikke en helt ukendt ting, men at nikke sidespejlet på en politibil en skalle, hører dog til sjældenhederne.
Men det var lige præcis det en 30-årig mand fra Horsens gjorde, da han natten til lørdag så sig meget sur på de betjente, der ville tale et alvorsord med ham.
Den 30-årige mand opførte sig nemlig meget aggressivt ude foran Restaurant Wullf i Rædersgade. Og i sin hidsighed nikkede han så sidespejlet på politibilen en skalle.
Det oplyser Sydøstjylland Politi.