Fortsæt til indhold

Mand overhalede indenom - havde ikke kørekort

Arkiv
Arkiv

Mandag aften blev en personbil standset på Avedøre Havnevej. Politiet standsede bilisten, fordi han foretog en overhaling højre om.
Det viste sig ved standsningen, at den 26-årige fører af bilen havde fået frakendt sit kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Kørsel uden førerret kan koste bilen

Første gang straffes kørsel uden førerret med 7.000 kroner i bøde. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf.