Hesteglad tyv begik indbrud i Sommersted
Arkiv
Natten mellen mandag og tirsdag var der indbrud i en stald på Højrup Overskovvej i Sommersted, hvor en ukendt gerningsmand klippede en lås over og derefter gennemgik bygningen.
"Gerningsmanden fik adgang til saddelrummet, hvorfra der blev stjålet flere dressur- og springsadler. Desuden stjal vedkommende diverse rideudstyr, en sav og en boremaskine," fortæller Brian Abild fra Sydøstjyllands Politi.
Der er endnu ingen spor i sagen.