Fortsæt til indhold

Fighters starter med pokalbrag

Fredag aften kl. 20 møder de lokale hockeyfighters ligamandskabet fra Herlev i pokalturneringen

Arkiv
Arkiv

Optakten til pokaldysten var positiv, da Fighters med 8-1 udraderede divisionskollegaerne Gladsaxe Bears i opstartens sidste træningskamp. Offensiven bliver efter alt at dømme mindre aktiv mod Herlev, hvor en dirkefri defensiv skal sørge for at holde drømmen om avancement i live. Dertil er disciplinen som altid et nøgleord. Udvisninger koster mål. De seneste sæsoner har budt på tætte pokalkampe mod ligahold, så længe spillet var i fem mod fem, mens der har været enorme udfordringer med at håndtere spillet i undertal, mod de ofte mere erfarne og effektive ligaspillere. - Vi ser frem til kampen, der er en særlig oplevelse for spillerne og publikum, udtaler Jesper Kristoffersen fra Hvidovre Fighters. - Vi forventer, det bliver en begivenhed, vi ser tilbage på med stolthed. Vi kommer til at kæmpe med alt, vi har. Herlev er storfavoritter, men vi står ikke uden chance, hvis alle rammer niveauet, og Herlev ikke helt rammer deres. Vi håber på, at mange tilskuere vil finde vej til hallen, så vi sammen får skabt den stemning, der giver det berømte ekstra gear til drengene på isen... Kampen spilles fredag aften klokken 20.00 i Allan Villadsen Ishockey Arena i Frihedens Idrætscenter. Entreprisen er 50 kr., men så bliver der også serveret fart, tempo og energi i mindst et par timer. sport@hvidovreavis.dk