Voldsom brand koster 600 grise livet
bs
Natten til onsdag udbrød der en voldsom brand på en stor grisefarm i udkanten af Rødekro.
En forbipasserende opdagede branden, og fik alarmeret ejeren af farmen.
Farmen består af flere stalde, og i den brændede stald befandt der sig 600 grise, der alle måtte aflives.
Dyrlæger måtte skyde grisene gennem vinduerne, fordi det ikke var muligt at gå ind i stalden af sikkerhedsmæssige grunde.
Slukningsarbejdet stod på hele natten og op af formiddagen onsdag.
Politiet vurderer ikke, at branden er påsat, men der er stadig intet nyt omkring brandårsagen.
"Intet tyder på, at det er en påsat brand. Teorien er, at det er el-installationer på loftet, der er skyld i branden," siger Anders Hansen til jv.dk.