Fortsæt til indhold

Hvor tæt er det rimeligt at placere en cykelsti ind mod en husfacade?

Arkiv
Hanne og Svend Erik Wortmann, Sønderballe Strand 50, Haderslev

Spørgsmål til udvalgsformand for Teknik- & Miljøudvalget i Aabenraa kommune
Hvor tæt er det rimeligt at placere en cykelsti ind mod en husfacade?
I forbindelse med anlæggelse af en dobbeltrettet cykelsti, betegnet som etape 2, gående lidt nord for Genner Hoel og til stiunderføringen i nærheden af Sønderballevej (Lyngtofte Kro).
I den forbindelse er vi kommet i besiddelse af tegningsmateriale, der viser, at cykelstien kommer til at gå helt nær op ad husfacaden mod vest ved vores udlejningsejendom, beliggende på adressen Rundemøllevej 190.
Denne placering af cykelstien vil give store indbliks gener og reducere bo værdien i ganske stor grad. Ligeså med ejendomsværdien i salgsmæssig henseende.
Det er måske derfor at en af projektets medarbejdere endnu ikke har kontaktet os vedr. et møde. Idet der den 27 maj 2016 har været aftalt et møde, som blev udsat indtil landmålerne havde opsat markeringsbøjler for cykelsti placering. Dette tidspunkt er tilsyneladende stadig ikke oprindet.
Så din oplysning i Lokalavisen den 30. august 2016 Bent Sørensen, om at I bl.a. har afholdt møder med de berørte lodsejere, er da vist en sandhed med modikationer.
Men hr. udvalgsformand Bent Sørensen, hvad har du tænkt at foretage dig, når dit cykelprojekt mere eller mindre ødelægger vores udlejningsejendom?
Ydermere må det oplyses, at lastbiler med store og lange beton elementer fra fabrikken på Øster Løgumvej har store problemer med at komme rundt om hjørnet, når køres fra Øster Løgumvej og rundt om hjørnet mod Nord ad Haderslevvej. Det resulterer i, at der må køres ½-1 meter udover asfaltkanten mod øst for at kunne komme rundt om det pågældende hjørne, (se evt. eksisterende hjulspor).
Hvad sker der så i fremtiden når lastbilerne sandsynligvis bliver endnu længere, må de så køre ind over cykelstien?