Hvor tæt er det rimeligt at placere en cykelsti ind mod en husfacade?
Hanne og Sv Erik Wortmann har et læserbrev rejst en debat om det rimelige i at etableringen af en cykelsti har brug for et areal foran huset og derved også komme nærmere på huset og betyde værdiforringelse.
Vi har selve grundloven til at svare på det. Det betyder at ingen kommer og graver eller tager jord fra ejeren uden der først har været talt om det og udmålt en erstatning. Selve beliggenheden af cykelstien er der på det sted ikke meget valg omkring, så det er ved detailplanlægningen der vil blive diskuteret. Det er min erfaring at det lykkes med at få cykelstier placeret så det er et pænt og ordentligt anlæg ud til hovedvejen.
Hovedparten af anlægget vil ligge på vejarealet, men det er korrekt at en lille stribe af græsarealet foran huset vil skulle bruges. Man skal altid være varsomme med at tage sådanne arealer i brug, men det skal opvejes af helheden.
Jeg synes det lyder dramatisk at ejendommen bliver ødelagt ved etableringen af en ny sti - der er dog både en hovedvej og cykelbane i forvejen, men som sagt, hvis vi ikke kan nå til enighed om det, så har vi grundloven til at afgøre det. Og det er endda sådan indrettet at man får erstatning for gener, men skal ikke betale ekstra for værdien af at have et hus med adgang til en fin og sikker cykelsti.
Vedrørende lastbiler fra Øster Løgumvej, så lytter jeg selvfølgelig til det. Lastbiler skal ikke have behov for at køre hverken i rabatter eller cykelstier.