Bilist stak af efter uheld
Politiet vil gerne tale med ejeren af en sølvgrå Mazda 323
Mikkel Hansen
Sønderborg Politi vil gerne tale med ejeren af en sølvgrå Mazda 323, der i går var involveret i et trafikuheld i Sønderborg.
Kort efter klokken 15.00 kørte den sølvgrå Mazda i sydgående retning på Grundtvigs Allé i Sønderborg i sydgående retning.
Her overtog føreren af bilen to overhalinger indenom, og da føreren vil dreje til venstre af Rojumvejen, blev en modkørende bil påkørt.
Den modkørende bil, en VW Up ført af en 39-årig kvinde fra Sønderborg, fik skader på den ene side af bilen.
Føreren af den sølvgrå Mazda kørte fra stedet uden at give sig til kende.
Politiet beder derfor om hjælp til at identificere føreren. Oplysninger kan gives på tlf. 114.