Kvinde faldt gennem tag og ramte betongulv
Mikkel Hansen
En 26-årig kvinde kom i går til skade ved en arbejdsulykke i Sønderborg.
Kort efter klokken 15.00 faldt kvinden, der er ansat i et malerfirma, gennem et tag i bygning ved Rådhustorvet i Sønderborg og ramte et betongulv.
Den 26-årige blev bragt til behandling på Aabenraa Sygehus. Kvinden var ifølge politiet ved bevidsthed ved ankomsten til sygehuset, men der foreligger ikke yderligere oplysninger om hendes tilstand.
Arbejdstilsynet skal nu undersøge sagen.