21-årig kvindes bil rullede rundt
Nina Møller
En ung kvinde mistede herredømmet over sin bil, da hun skulle rundt i en venstre-kurve. Hun kom kørende ad Lundvej i nordøstlig retning mod Vardevej i Tistrup lidt i syv lørdag morgen. Bilen røg i højre grøft og rullede rundt flere gange, og hun kom med en ambulance på skadestuen til undersøgelse, oplyser Varde Politi.