Hockeypigerne søger mod syd
Mindre ishockeyturnering i weekenden - BRO synger for fredag
- Vi har i stedet vendt blikket sydpå og har i august været af sted til en turnering i Berlin, hvor det blev til to sejre og to knebne nederlag, fortæller Henrik Thomsen fra klubben. - I erkendelsen af, at Hvidovre bærer et centralt ansvar for udviklingen af dameishockey i Danmark, har vi taget udfordringen op og med god hjælp af de nye omklædningsfaciliteter i Allan Villadsen Ishockey Arena, er det på kort tid lykkedes os, at få en lille europæisk cup op at stå, med deltagelse af rivalerne fra Herlev og et af topholdene fra den tyske 1. DFEL Bundesliga ERC Ingolstadt i weekenden den 17. - 18. september. - Fredag den 16. september tager Hvidovres ispiger imod Ingolstadt i en venskabskamp, inden det for alvor går løs lørdag og søndag med Hvidovres første europæiske cup nogensinde. For at krydre det hele er det lykkedes os at få en af Danmarks hotte unge sangere BRO til at optræde med et par nye numre samt hittet “Hvor er du Bro”. Han optræder umiddelbart efter kampen fredag. Efter optræden bliver der mulighed for autografer i Loungen. Entre 25,- kr. i døren. Kampen starter kl. 18.00, opvarmning på is kl. 17.30. BRO går på omkring kl. 20.00, men snyd ikke dig selv for en ishockeyoplevelse så kom i god tid, da det er først til mølle, og der er begrænset antal pladser.