Fortsæt til indhold

Big Band Ribe giver gratis koncert

Arkiv
Nina Møller

Kom og sving med, når det rutinerede 18 personers jazzband Big Band Ribe giver gratis koncert i Lydspejlet på Kulturspinderiet, mens Ungeråd Varde serverer gratis kaffe og kage til de første 100 publikummer. Det sker 10. september klokken 13.
Trænger du til noget stærkere, har holder Smedeværkstedet åbent i baren i dagens anledning.
Big Band Ribe har 14 år på bagen og har spillet utallige koncerter i både ind- og udland, fra Ribe over Argentina til Cuba og Thorshavn.
Den konservatorieuddannede musikpædagog og trompetist Martin Folmer svinger 'dirigentstokken', mens bandets egen sanger Terkel Michelsen leverer vokalen. Bandet er ellers fortsat et 100 procent amatørorkester, forstået på den måde, at ingen i bandet kan modtage nogen form for honorar for sin medvirken. Alle midler går til workshops, specielt kostbare instrumenter, noder og ture.
Big Band Ribe leverer Jazz af høj kvalitet, og har altid været leverandører til musikkonservatorier andre steder. I de sidste 15 år har de således sendt to til Holland, 1 til Boston, 4 til Esbjerg og 1 til København.
Foreningen KunstLab holder samme dag fernisering på deres første medlemsudstilling i den ny-renoverede laboratoriebygning. Det foregår klokken 12. Der vil blive udstillet værker indenfor forskellige genrer, blandt andet maleri, skulptur og foto. Der er gratis adgang til udstillingen. Kig ind og se, hvad lokale kreative og kunstneriske kræfter kan, og hør mere om Foreningen KunstLab.