Fortsæt til indhold

Brudekjole og udstyr stjålet

Arkiv
Nina Møller

At dømme efter listen af stjålne varer, kunne der godt sidde et nygift par og ærgre sig - og samtidig være lidt lettede. Ved et indbrud i en villa på Fåborgvej i Årre blev et badeværelsesvindue brudt op, og der blev stjålet en brudekjole, tre Kähler-vaser, en Kaj Bojesen-abe, en sovsekande og en kartoffelskål, to kufferter og et digitalkamera.
Det kunne tyde på, at kjolen trods alt har været i brug, og at de øvrige koster sandsynligvis er bryllupsgaver. Varde Politi havde dog ikke yderligere oplysninger om sammenhængen.