Fortsæt til indhold

Avedøre kom ikke ud til 2. halvleg

Det blev ikke til sejr over Rishøj - Jacob Abildgaard udvist

Arkiv
Arkiv

Gæsterne fra Rishøj vandt med 2-1 efter en kamp, hvor de var bagud 0-1. Sejrsmålet blev scoret 10 minutter før tid, hvor Avedøre kun var ti mand. Jacob Abildgaard var blevet udvist efter hands og straffespark i det 71. minut. En rimelig chancefattig 1. halvleg fik et mål. Det blev scoret af Simon Duer midtvejs, da han var over en ripost fra målmanden efter afslutning af Thomas Petersen. Mest kendetegnende for de første 45 minutter var konstant hysterisk brok fra gæsterne. Både spillere og bænk bidrog, hvor Avedøres snakkeri mere var internt og ikke specielt konstruktivt. Desværre kom Avedøre ikke ud til 2. halvleg. To boldsikre spillere, Mohamed Mojab og Thomas Petersen blev ofret, og de to indskiftninger bidrog ikke med særlig meget. Avedøre havde rigeligt at se til med at forsvare sig, og det gik egentlig meget godt, indtil Jacob Abildgaard pr. refleks tog hånden til hjælp. Havde Rishøj misbrugt muligheden, havde det været et smart træk af Abildgaard. Nu tabte Avedøre på det, og så blev han skurken! Det blev ikke bedre for Avedøre, at man var nødt til at skifte Anton Holm ud. Så igen var det et nyt forsvar, der skulle redde Avedøre hjem. Det lykkedes ikke. ebo@hvidovreavis.dk