Fortsæt til indhold

22-årig måtte hentes af politiet

En 22-årig mand blev tidligt mandag morgen hentet af politiet, efter han gik amok i en lejlighed i Esbjerg

Arkiv
Jonas Wrede Hansen

Politiet blev tidligt i morges klokken 05.25 tilkaldt til en lejlighed i Strandbygade i Esbjerg, da en 22-årig mand var gået amok og var voldelig.
Da politiet ankom til lejligheden, var manden stadigvæk så meget oppe at køre, at politiet ikke så en anden udvej end at anholde den voldsomme mand. Det ville han dog på ingen måde selv gå med til, hvilket gav den udsendte politipatrulje et par udfordringer og nogle ukvemsord med på vejen.
Det endte dog med, at politiet fik den 22-årige mand med på stationen, hvor han stadigvæk befinder sig.
Det oplyser politiet i Esbjerg.