Fortsæt til indhold

Ungdom, krig, gys og Bridget

Arkiv
Arkiv

“I BLODET” har danmarkspremiere i dag torsdag den 15. september. Simon læser medicin, og sammen med vennerne udlever han 20’ernes endeløse fest. Druk, musik, sex og cykelture hjem over Dronning Louises Bro i solopgang - og i morgen gør de det hele om igen. Men rastløshed og uro ulmer. “I blodet” er en intens fortælling om at finde sin identitet og samtidig et råt og kærligt storbyportræt af København. “BRIDGET JONES’ BABY” har også danmarkspremiere i dag torsdag den 15. september. Bridget (Zellweger) har slået op med Mark Darcy (Firth) og hendes drøm om, at “leve lykkeligt til mine dages ende” er ikke gået helt efter planen. Nu hvor hun er blevet 40 år og lidt til og single igen, har Bridget besluttet sig for at fokusere på topjobbet som nyhedsproducer og bruge tiden sammen med både gamle og nye venner. Men Bridgets kærlighedsliv tager en uventet drejning, da hun møder Jack (Dempsey), som er alt, hvad Darcy ikke er. Skæbnen vil dog, at Bridget bliver gravid. “FREE STATE OF JONES” har danmarkspremiere den 15. september. Midt under Den Amerikanske Borgerkrig siger sygehjælperen Newt Knight nej. Han forlader Sydstatshæren og tager hjem - blot for at finde sit husmandssted og sine naboers forarmet af krigsskatter og en milits, der også gerne tager mere end skatten. Efter et væbnet opgør flygter han ud i Mississippis sumpe, hvor han samler et kompagni af bortløbne slaver og desertører. “BLAIR WITCH” har også danmarkspremiere i dag torsdag den 15. september. En gruppe universitetsstuderende vover sig ind i Black Hills skoven i Maryland for at afdække mysteriet omkring James’ søsters forsvinden. Mange mener, at mysteriet er forbundet med legenden om the Blair Witch.

BRidget Jonas' Baby. (Foto: Atlas Biograferne).