Nu kommer der asfalt på Ribe Landevej
Asfaltarbejdet, som skal afslutte det langvarige vejarbejde på Ribe Landevej, er i gang
Nu starter asfaltarbejdet på Ribe Landevej. Fræsning af asfalt kommer primært til at foregå om natten, og bilister vil opleve, at vejen i perioder vil være lukket.
Der bliver knoklet for at sætte en af de store indfaldsveje til Haderslev – Ribe Landevej - i god stand. Arbejdet skrider planmæssigt frem, og går nu ind i en ny fase, hvor der både skal fræses og efterfølgende lægges nyt asfalt på. Vejen vil i perioder blive lukket og sende bilisterne ud på en omkørsel.
Det første fræsning af asfalt begyndte i dag på et stykke, der allerede er lukket (mellem Skallebækvej øst og vest). Søndag aften kl. 18.00 begynder fræsningen af den øvrige del af Ribe Landvej. Det betyder, at vejen vil være spærret om natten, og der vil vil omkørsel i aften- og nattetimerne (kl. 18-06).
Det kan ikke undgås, at asfaltarbejdet giver støjgener. Arbejdet er en rullende arbejdsplads, og derfor vil støjen ikke være lige intensiv for alle beboere alle nætter, men det kan ikke undgås, at arbejdet kan høres.
Beboerne i området har fået et brev om asfaltarbejdet. Fordi asfalten fræses af, forsvinder opkørselsramperne også til beboernes bopæl. Det kan være svært at komme ind og ud af indkørsler, og derfor har kommunen også beskrevet, hvor der kan findes alternative parkeringspladser. For alle øvrige bilister gælder, at man skal være væbnet med tålmodighed og være forberedt på omkørsel, hvis man benytter Ribe Landevej.
Fræsning af asfalten forventes at være færdig midt i næste uge, og hele vejarbejdet skal efter planen være færdig til oktober.