Danmark mod katastrofer
Røde Kors indsamling på søndag
Arkiv
Røde Kors i Hvidovre håber, at rigtig mange har lyst til at tage traveskoene på og samle ind i 3 timer fra kl. 11 til kl. 14. En stor del af de indsamlede penge går til katastrofefonden, der sikrer, at Røde Kors hurtigt kan rykke ud, når en katastrofe rammer et sted i verden. Nogle af pengene vil gå til nødhjælp i Syrien og til Malawi, hvor tusindvis af børn er truet af sult. Også Røde Kors’ sociale arbejde herhjemme vil få gavn af det indsamlede beløb. Man kan tilmelde sig hele døgnet på telefon 70 10 00 00 eller på rødekors.dk.