Mand blev skræmt af høje brag i skoven
Jacob Hove
Vejle Lokalpolitiet rykkede tirsdag omkring kl. 10.47 ud til skoven bagved Mølholm Kirke.
En mand havde anmeldt, at han havde hørt, hvad han troede var pistolskud og efterfølgende råb på arabisk.
Da politiet kom frem, viste det sig dog, at der var tale om gymnasieelever, der var ved at optage nogle scener til en film. Og de høje brag var heksehyl.
Eleverne fik besked på at vise mere hensyn en anden gang, men der var altså ingen dramatik.