Fortsæt til indhold

Hvidovre løste opgaven

Fem ændringer på HIF’s hold i forhold til opgøret mod Avarta - spiller endelig hjemme på Kæmpernes Arena mod B93 på fredag kl. 18.30

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

Træner Christian Iversen: -Jeg er glad for at se den indsats, spillerne leverede mod en god modstander, der er svær at spille mod. Måden vi stod på og måden vi løste opgaven var fin. Vi vidste, det ville blive en tæt kamp, men vi regnede også med, at vi havde flest kræfter i slutfasen, og vi regnede ikke forkert. Der er stadig plads til forbedringer i begge felter, hvor vi skal blive dygtigere. Fundamentet er på plads. Vi fik vist, at vi også har en bredde, der kan gøre en forskel. De fem ændringer i startopstillingen skal ses i lyset af, at der er blevet trænet rigtig godt, og at flere spillere havde gjort sig fortjent i en startopstilling... - Men en god og en dejlig sejr over Fredensborg, der har givet os 6 point i vore to indbyrdes opgør. Jeg er sikker på, at andre hold også får det svært mod Fredensborg. Til gengæld glæder vi os rigtig meget til at komme tilbage på Hvidovre Stadion.. Endelig er banen meldt klar, og på fredag kl. 18.30 møder vi B 93, som vi besejrede på Østerbro med 3-1 på tre mål af Martin Nielsen. Vi har nu sikret os 15 point, men vi er stadig sultne... - Jeg forventer, at vi stiller med et hold, hvor alle igen har noget at byde ind med, og at vi til stadighed udvikler holdet og spillet...