- Vild oplevelse og mange erfaringer rigere

En kollapset Hvidovreløber blev båret væk på en båre og kørt direkte på hospitalet til videre undersøgelser. Abdi Hakin Ulad har det fint i dag og ser tilbage på det mest vilde, han nogensinde har oplevet. - Jeg var i Rio i 11 dage, og det var måske for mange dage for mit vedkommende, fortæller Abdi Ulad. - Jeg var ikke en del af indmarchen den 5. august, da jeg først landede den 11. august. Det var ikke nemt at holde fokus med afgørende konkurrencer på højeste niveau hver dag. Man blev slugt af stemningen, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Man var fuldstændig fyldt op med en masse indtryk og stemninger som om, man selv havde været ude og præstere. Den ene store idrætsgren afløste den anden, og så mødte man personer fra allerhøjeste niveau, som man kun ser på tv. Det var også fantastisk at se, hvordan de enkelte udøvere håndterede det store pres… - Godt nok noget af en oplevelse og noget, jeg aldrig kommer til at glemme. Når jeg så tænker tilbage på mine træningslejre i Kenya, er der virkelig tale om en kontrast. Det OL i Rio var som at gå på Strøget en fredag aften. Mennesker overalt og talrige indtryk… - Men det er jo det, man træner for, og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg gerne vil være en del af Danmarks hold til OL i Tokyo i 2020. Om det så lykkes for mig at kvalificere mig, er en anden historie. Danske mesterskaber, Europamesterskaber og Verdensmesterskaber er også store oplevelser, men efter det jeg har oplevet ved OL, er det bare noget andet… - Jeg var topforberedt og havde trænet rigtig godt op til maratonløbet. Formen var, hvor den skulle være, og jeg havde gjort alt det rigtige i forberedelsen herunder væskeindtag under løb. Jeg var ikke forberedt på den luftfugtighed, der var i Rio, og jeg oplevede at andre store løbere, som jeg har trænet med, måtte opgive før jeg selv blev ramt efter 30 km… - Jeg havde også fulgt planen med hensyn til at spise, så depoterne var fyldt op til at kunne præstere. Undervejs i selve løbet omkring ude ved 26 km. Troede jeg på, at jeg kunne løbe i top 10. Udgangstempoet passede mig fint, og selvom frontgruppen løb fra mig, når de rykkede, holdt jeg mit tempo og løb dem op igen, så jeg syntes, jeg var i kontrol. Jeg husker, at jeg var træt, da jeg løb både i Frankfurt og Hamburg. Det er man, når man løber maraton, men jeg følte mig godt til pas. Ved 30 km. sker udskillelsen gerne og jeg var, hvor jeg skulle være. Konceptet og planen for løbet var blevet fulgt, men så kom hammeren… - Jeg havde ikke taget højde for at min saltbalance kunne blive for lav. Det blev afgørende for mit løb. Jeg har aldrig været i samme situation, så derfor er det vanskeligt at forberede sig på. Læren som vi kan drage er, at vi kontakter Team Danmarks lægestab for at få testet mit forbrændingsniveau, så jeg kan blive bevidst om, hvad min krop har brug for, når jeg skal præstere på højeste niveau. Det har både jeg og Team Danmark en interesse i at vide… - Efter OL holdt jeg fri en uge. Min krop skal bygges op igen og have den nødvendige tid til det. Jeg er blevet meget klogere i forhold til mig selv og min krop. Nogle gange går det op og ned. Det må man acceptere. Man skal lytte til de signaler, kroppen kommer med og så være forberedt. Det er også en mental ting at vide, hvad man kan klare fysisk. Jeg vil altid yde mit bedste, og det er udgangspunktet…