Fortsæt til indhold

Mand kørte uden førerret

Arkiv
Arkiv

Onsdag den 14. september kl. 20.18 blev en politipatrulje opmærksom på en personbil på Nordlundsvej i Hvidovre, fordi den kørte med høj fart.
Bilen blev standset af politipatruljen, og føreren, en 24-årig mand, viste sig at have fået frakendt sit kørekort.
Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Bilens 21-årige ejer sad på passagersædet og blev i denne forbindelse sigtet for at have overladt førerretten til en person uden kørekort. Bilen havde også påsat stjålne nummerplader, som ejeren fortalte, han havde stjålet nogle dage forinden, hvilket han også blev sigtet for.