Ung skovarbejder stadig i kritisk tilstand
Den 21-årige skovarbejder, der i sidste uge kom alvorligt, mens han var i gang med at udføre sit arbejde i et skovområde ved Sdr. Stenderup, er fortsat i kritisk tilstand. Han ligger således i kunstig koma for at kroppen ro til at udbedre de skader, han pådrog sig ved ulykken, oplyser lokalpolitiet i Kolding.
Den 21-årige blev bragt til Odense Universitetshospital, efter han var blevet set vakle fortumlet rundt på en mark ved det skovområde, han arbejdede i.
Ifølge Arbejdstilsynet er ulykken sket, efter den 21-årige har fældet et træ. Da det vælter, rammer det et andet træ, hvor en stor gren på omkring 75 kilo brækker af og rammer den 21-årige i hovedet. Slaget var så kraftigt, at det brækkede mandens sikkerhedshjelm.
Arbejdstilsynet har givet den 21-åriges arbejdsgiver et strakspåbud om at udbedre lignende fejl i fremtiden.
Manden arbejdede alene, da ulykken skete, men ifølge politiet er det tilladt, hvis man er i løbende kontakt med kollegaer eller overordnede, hvilket har været tilfældet her.