Pas på din bil - fire tilfælde af hærværk mod biler mandag
Jane Thoning Callesen
Døgnrapporten melder om fire tilfælde af hærværk mod biler, der har holdt parkeret i Odense C.
- En sort VW Touran på Egebæksvej blev udsat for en omgang hvid spraymaling - og det er tilmed tredje gang, der er blevet malet på bilen.
- En grå Opel Meriva på Englandsgade har fået en bule i bagklappen efter at være blevet sparket til.
- På Christiansgade har en hvid Chevrolet Spark fået knust sit højre sidespejl med en ukendt genstand.
- Endelig har en Mazda 626 på Fælledvej fået omfattende skader efter at være blevet påført ætsende væske.
Føler du dig tryg, når du parkerer din bil i Odense C? Skriv gerne en kommentar herunder.