Pige blev hevet i armen af mand
Jacob Hove
En mand på ca. 50 år hev tirsdag omkring klokken 18.53 fat i en 16-årig pige.
Ifølge Vejle Lokalpoliti skete episoden på Banegårdspladsen. Her påtalte manden overfor pigen, at hun ikke skulle smide affald på jorden. Han gik hen til hende og tog fat i hendes arm og ruskede hende, for at få hende til at samle affaldet op.
Pigen anmeldte episoden, og Vejle Lokalpoliti er nu på udkig efter manden.