Fortsæt til indhold

Hedensted kommune er klar med budget

Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkepart og Socialistisk Folkeparti står bag budgetaftalen 2017-2020.

Arkiv
ASH

Fælles fodslag og klar styring har de seneste år styrket Hedensted Kommunes økonomi.
Som i de fleste andre kommuner presses Hedensted imidlertid af de nationaløkonomiske forhold. Kommunen står således med økonomisk udfordring på 53,9 mio. kr. i 2017.
Byrådet er meget bevidst om, at kommunens udgiftsniveauer - som følge af de forløbne års stærke udgiftsstyring - ikke hører til blandt de højeste i landet. Derfor bærer de næste års budgetter endnu engang præg af skarp prioritering. Ikke mindst for fortsat at kunne sikre midler til vækst og udvikling.
Over de næste tre år afsættes i alt 77,4 mio. kr. til udvikling af byerne Juelsminde, Hedensted og Tørring.
”Vi er en landkommune, der er stolt af vores 31 stærke lokalsamfund. Samtidig er det vigtigt at have nogle stærke centerbyer, der handels- og oplevelsesmæssigt kan fungere som dynamo for de mindre byer, og som kan klare konkurrencen fra Vejle og Horsens”, fortæller borgmester Kirsten Terkilsen.
Ser man konkret på anlægsbudgettet for 2017, er der afsat 76 mio. kr.
Den markant største enkeltinvestering på 35 mio. kr. går til skolerne. Desuden sker til en række investeringer i fritids- og aktivitetsmuligheder i form af BMX-bane ved Hedensted. Rundkørslen og vejudvidelsen ved Lille Dalbyvej fastholdes og det samme gør renoveringen af broerne.
Ud over de store investeringer i centerbyerne bruges de resterende 33,9 mio. kr. blandet andet på at styrke budgettet til asfalt og trafiksikkerhed med 3 mio. kr., så det samlet set bliver på 16,2 mio. kr. Desuden afsættes 3 mio. kr. til byudvikling ud over centerbyerne og andre 3 mio. kr. til nedrivning og forskønnelse. Puljen til vedligeholdelse af kommunale bygninger fordobles, så den bliver 12 mio. kr.
For at styrke miljø og energiområdet etableres et Klima- og Energiråd, der bl.a. skal samarbejde med lokalområderne.

Besparelser

Reduktionerne på budgettet findes på flere forskellige områder.
Først og fremmest går vi efter at spare 10 mio. kr. på det, vi kalder ”Tillid som styringsværktøj”. Det betyder, at man i stedet for at bede om diverse registreringer, opfølgninger og proceduretjek har tillid til, at opgaven løses, som den skal. Dette vil frigøre det, vi kalder ”kolde timer."
5 af disse 10 mio. investeres i stedet i ”varme timer”, dvs. medarbejder-timer, hvor man er direkte i kontakt med borgeren på fx skoler, børnehaver og plejehjem. De sidste 5 mio. kr. går i kassen.
Forebyggelsesindsatsen skal have fokus på det, der virker, og på den måde forudsættes en ekstra gevinst på 3,5 mio. kr. Her ses på både eksisterende og kommende indsatser.
Indkøbsafdelingen har lavet nye analyser og redskaber, der muliggør et besparelsesmål på 5 mio. kr.
Budgettet til flygtninge reduceres med 2 mio. kr., fordi der kommer færre flygtningen end forventet. Kommer der ekstraudgifter, skal de drøftes fælles i byrådet.
Erhvervsinitiativet Dansk Produktions Univers klarer sig godt, senest med iværksætter-initiativet Rugekassen, og skal ved udgangen af 2018 være udgiftsneutralt for kommunen. Tilskuddet i 2017 reduceres derfor med 800.000 kr.
Over de kommende år vil Byrådet i øvrigt lade sig inspirere af andre kommuners drift og økonomi. Ud fra overskriften ”Klub 25” vil man gå efter at være blandt de 25. billigste drevne kommuner på alle områder.

Politikernes holdninger

Torsten Sonne Petersen peger med tilfredshed på, at ”med ”Tillid som Styringsredskab” tager vi hul på en tillidsreform, hvor vi dropper unødvendig dokumentation og registrering, og sætter medarbejdernes faglighed i spil i forhold til Kerneopgaven”.
Allan Petersen lægger vægt på reduktionen af puljen til flygtningeområdet, og at nedrivningspuljen forhøjes 3 mio. kr., hvoraf 100.000 kr. prioriteres med Løsning. At vi også er blev enige om en Masterplan for veje og infrastruktur, er et yderligere plus.
Henrik Alleslev peger på, at Socialdemokraterne er enige i, at kommunen har vanskelige rammevilkår. Vi har i forhandlingerne haft fokus på, at den borgernære service ikke må forringes, så borgerne i vores kommune fortsat oplever et godt serviceniveau og de svageste grupper ikke bliver ladt i stikken. Desuden glæder det os, at der stadig er afsat midler til udvikling af små og store byer.