Fortsæt til indhold

Hvidovre tilbage som tophold

Divisionsreserverne besejrede Fremad Valby - målmand Oliver Korch blev skadet

Arkiv
Arkiv

HIF stillede op med målmand Oliver Korch, Jacques Sørensen, Frederik Antonsen, Philip Gunst, Luca Dumic, Casper Jensen og Fredrik Simson. Et farligt hold for enhver modstander og et meget ungt hold. Måske det unge islæt betød, at HIF kom bagud med hele to mål indenfor de første 15 minutter, hvor et par alvorlige personlige fejl blev straffet af Fremad Valby. HIF vandt dog opgøret 5-2. Den unge angriber Casper Jensen fik reduceret hurtigt efter 0-2 målet, og så var der stort set kun et hold på banen. Valbyholdet parkerede bussen og HIF søgte åbningerne. Spillet blev lidt for omstændeligt, hvor man søgte driblingerne i stedet for de åbne pasninger, og afslutninger var generelt for få. Efter pausen fik Fremad et gult kort og måtte spille 10 mod 11. Det udnyttede en veloplagt Frederik Antonsen, da han frækt snød Fremads målmand fra spids vinkel. Målmand Oliver Korch dykkede ned i en bold kort efter i en mand til mand situation. Han blev ramt hårdt på indersiden af albuen og måtte til videre undersøgelse på skadestuen. Forseelsen blev takseret til et rødt kort til Fremad. Markspilleren Nicki Nielsen vikarierede efterfølgende den sidste halve time. Han holdet nullet. Ikke uventet var det angriberen Daniel Chukwumah, der afgjorde kampen. Han tog et par snævre driblinger fik sat 2-3 forsvarere og blev fældet i feltet. Straffesparket omsatte han selv sikkert. Målet punkterede kampen. Efterfølgende scorede Casper Jensen to gange efter gode omstillinger. Det er et ungt hold med masser af udviklingsmuligheder. Der er en masse ting at lære, så man som individ bliver endnu skarpere og endnu mere kyniske. Det lover godt, men er samtidig også en proces, hvor den enkelte spiller skal spille aktivt med.ebo