Fortsæt til indhold

Kloge rollemodeller i den lokale trafik

Borgmesteren overrakte diplom og pengegevinst til elever på Esajasskolen sammen med politiets repræsentanter

Arkiv
Arkiv

Præmien indebærer et kontantbeløb til klassekassen og et diplom. - Kappestriden er med til at understrege, at det er en god ide at stramme sig an for at opnå højere trafiksikkerhed, siger skoleleder Dan Crillesen. - Man skal ikke blot kunne de almindelige færdselsregler, men også overholde dem til dagligt. Vi har en færdselskontaktleder, lærer Eva Ørting, der gennem 16 år har stået for trafikundervisningen her på skolen. Hun oplyser, at eleverne allerede fra begyndelsen af skoleforløbet bliver undervist i at begå sig i trafikken - naturligvis med den obligatoriske cykelhjelm. Også på de korte ture: - Nuværende 6. klasse har noget at leve op til, så de også kan gøre sig gældende. Ved sammenkomsten talte borgmester Heller Adelborg, som nævnte såvel den teoretiske som praktiske prøve i cyklistkonkurrencen. De større elever er med til at være forbilleder for de mindre klasser. Det gælder om at være rollemodel, så trafiksikkerheden bliver større. Borgmesteren betonede vigtigheden af at være opmærksom og fornuftig, når man cykler og går på vejen. Erik Radmer var også med fra Trafiksikkerhedsrådet, hvor han er formand. Han fortalte, at det er et samarbejde mellem politi og kommune. Han kom ind på, at der årligt er 17.500 cyklister, der kommer så alvorligt til skade, at de må søge læge eller indlægges på hospitalet. 70% af uheldene skyldes cyklisterne alene. Man skal forstå og være opmærksom på omgivelserne, for eksempel, når et køretøj svinger til højre. Så selv om man nøje følger reglerne, bør man orientere sig om, hvad de andre foretager sig i trafikken. Erik Radmer nævnte en væsentlig ting: - Vi har allesammen en computer her - idet han pegede på hjernen - og den skal fungere godt hele livet, understregede han. Daværende 6. klasse besteg nu podiet, hvor en dreng og en pige repræsenterede hele klassen og modtog diplomet af borgmesteren. Inden der blev åbnet op for noget godt at drikke og spise, sang skolekoret et par gospelsange. Et afbræk i undervisningen, som herefter blev genoptaget. Dan Crillesen oplyser, at der er god tilgang af elever til skolen, som nu har opnået flere elever end nogensinde. Da 4. klasse er to parallelklasser, er der stadig plads til enkelte elever her.ekb

Rollemodeller