Mød Josef og fåret
Avedøre Kirke åbner Gud og lasagne-sæsonen med tre gudstjenester om Josef på onsdag den 28. september
Første gang skal vi høre, hvordan Josef bliver smidt ned i en brønd af sine brødre. Vi skal også selv prøve at være i en brønd! - Vi har valgt fortællingen om Josef, siger sognepræst Inge Lund og fortsætter: - da Josef netop kommer ud for det samme, som mange af os også gør i vores liv – misundelse, uretfærdighed, valg mellem hævn og tilgivelse. Det gælder også børn. Ligegyldigt om livet er svært eller vanskeligt for Josef, oplever han dog, at Gud er med ham. Og det er jo en god erfaring at have med sig i livet, slutter Inge og smiler. Gud og lasagne henvender sig til mindre børn og deres familier. Der begyndes i kirken med en kort gudstjeneste fyldt med leg og sjov, bøn og salmer. Avedøre Kirkes børnekor medvirker hver gang. Derefter spiser vi lasagne sammen. Maden koster 10 kr. for børn, 20 kr. for voksne, max. 50 kr. for en familie. Gud og lasagne er den fjerde onsdag i måneden kl. 17.00, første gang onsdag den 28. september.