Fortsæt til indhold

De yder en frivillig indsats for patienterne Røde Kors' patientstøtter er altid klar til at tage den tunge snak, når de bevæger sig rundt på Hvidovre

Arkiv
Arkiv

- Vi snakker med folk; hjælper dem, hvis de ikke kan finde rundt og vi lytter, hvis der er nogen, der har brug for det, siger Birgitte Kæstel, der er leder af Patientstøtteordningen på Hvidovre Hospital. Hun startede som frivillig i pateintstøtteordningen for to år siden, fordi hun efter et arbejdsliv i finansverdenen ønskede at få et meningsfyldt indhold i sit nye liv uden for arbejdsmarkedet. - Det handler jo meget om at have fingerspidsfornemmelse, når vi scanner områderne for at se, om der er nogen, der har brug for hjælp. Og så handler om at spotte et behov, siger Birgitte Kæstel.

Kan jeg hjælpe?

Sammen med Inge-Lise Knudsen og Winnie Bjerregaard viser de tre kvinder Hvidovre Avis rundt på de gange, hvor de til daglig fungerer som patientstøtter. De er alle tre klædt i deres røde Røde Kors-veste og indledningen på en svær samtale falder dem alle tre let. - Jeg spørger bare, om der er noget jeg kan hjælpe med, siger Inge-Lise Knudsen. Inge-Lise Knudsen har selv arbejdet som sygehjælper i sit arbejdsliv, så området er på ingen måde nyt for hende. - Jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til, da jeg meldte mig. Og det er nok en måde at få afløb for mit omsorgsgen, så det er noget, jeg synes jeg får rigtig meget ud af, fordi jeg får kontakt med mennesker, der er taknemmelige for at jeg gider lytte til dem, siger hun.

Tunge beskeder

Samtalerne på hospitalets gange kan spænde vidt. Fra patienter, der netop har modtaget besked om at de har fået en tumor i hjernen til børn, der venter længe i akutmodtagelsen og keder sig bravt. Uanset hvad samtalerne drejer sig om, er de tre kvinder dog enige om, at man skal være moden for at egne sig til at være patientstøtte. - Vi møder patienter der lige har fået en dårlig besked - eller er bange for at få en dårlig besked. Så vi bruger da også hinanden til at læsse af på. Og vi er alle modne mennesker, der har en god forståelse af, hvad livet kan byde på af modgang og medgang. Man skal have lidt i rygsækken og ville og turde kunne komme ind på alt muligt. Det nytter ikke noget bare at snakke om vejret, siger Birgitte Kæstel. Som en del af patientstøtteordningen modtager man en uddannelse, så man er rustet til at håndtere de ting, som patienterne på hospitalets gange nogle gange har lyst til at dele. Patientstøtter går desuden i vagter på hver 2,5 time og så vidt muligt, er der patientstøtter på gangen alle ugens hverdage. - Det er vores mål at være her alle ugens dage, så vi kan da godt bruge nogle flere, der kunne have lyst til at være patientstøtter, siger Birgitte Kæstel.

Den pårørende, der ikke kan være der

Inge-Lise Knudsen betegner deres arbejde, som en hjælp for de patienter, der ikke har pårørende til at hjælpe sig. - Vi kan være den pårørende, der ikke kunne være der, og vi prøver altid at finde et lyspunkt. Og så er det bare godt at få sat ord på nogle af sine tanker, og der lytter vi gerne, siger hun. Inge-Lise Knudsen fortæller desuden, at man som patientstøtte også indimellem kan få en skideballe, men at hun betragter det som en del af arbejdet. - Det er en del af jobbet, og jeg tænker, at så kommer de af med noget af det der har trykket - og det kan jeg godt klare. Det kan jo være et udtryk for angst og depression, siger hun. Også Winnie Bjerregaard er glad for sit engagement som frivillig hos patientstøtterne. Hun har været patientstøtte i ca. 6 mdr. og hun ledte, ligesom de andre, efter noget meningsfyldt at tage sig til efter et arbejdsliv som selvstændig i servicebranchen. - Mine børnebørn er så store, at de ikke længere har så meget brug for min hjælp, så da jeg så annoncen tænkte jeg, at det var noget, jeg ville prøve, siger Winnie Bjerregaard. Blandt de ca. 12 patientstøtter, der på nuværende tidspunkt er frivillige i ordningen er der for tiden en mand. Mænd er imidlertid mere end velkomne, understreger Birgitte Kæstel. Når man starter som patientstøtte er der en oplæringsperiode. Dertil går man altid sammen to og to. Endvidere holder patientstøtterne et månedligt møde, hvor de vender nogle af de til tider svære situationer, som de oplever på hospitalets gange. Som patientstøtte skal man helst kunne tage en vagt hver 14. dag. - Men vi er fleksible. Fordelen ved frivilligt arbejder er jo også, at verden ikke falder sammen, hvis man en gang ikke kan møde op, siger Birgitte Kæstel. Er man interesseret i at være patientstøtte kan man kontakte Birgitte Kæstel på e-mail: bibilone60@gmail.com key