Fortsæt til indhold

Har du mistet et barn?

Foredrag med Esben Kjær i foreningen ”Vi har mistet et barn” i Avedørelejren

Arkiv
Arkiv

Denne aften kommer Esben Kjær og holder foredrag om, hvordan man har en usynlig søn - kunsten at leve med sine døde resten af livet. - Vi holder også kontaktaftener på denne adresse og det er altid den første torsdag i måneden, siger næstformand Gitte Praastrup. - Har du mistet et barn for nyligt, eller for længere tid siden, så er du velkommen til at deltage. Tag gerne en god ven eller familiemedlem med. Formålet er at mødes med andre i samme situation. Her er det muligt at tale om det svære tab, følelser og oplevelser. - Vores primære opgave er at hjælpe forældre, der mister et barn, uanset om det er et lille barn eller et voksent barn. Dødsårsagen har heller ingen betydning. Nogle forældre kontakter os hurtigt efter dødsfaldet, men andre henvender sig, når det er blevet ”normal” hverdag for familie og venner. - Vi tilbyder forældrene at deltage i selvhjælpsgrupper og her oplever langt de fleste en indforstået accept af den smerte, man som forældre må leve med resten af livet, slutter Gitte Praastrup. Ved mødet, der ledes af to af forældreforeningens kontaktpersoner, fortælles der også om de selvhjælps-grupper foreningen har. Tilmelding er ikke nødvendig! Man kan læse mere om foreningen på hjemmesiden mistetbarn.dk her kan man også finde relevant materiale.