Fortsæt til indhold

Så starter teatersæsonen

Der er en overraskelse til store og små når Hvidovre Teaterforening lægger ud med dramaet ”Jorden rundt i 80 dage” i Medborgersalen

Arkiv
Arkiv

- Vi starter med en overraskelse til både store og små, bobler og lidt til maven - så kom allerede kl. 15.00 og få del i festlighederne inden forestillingen går i gang kl. 16.00, siger Anitta Rokkjer. Denne forestilling er en nutidig dramatisering og gendigtning af Jules Vernes klassiker “Jorden Rundt i 80 Dage”. Da den unge omflakkende kvinde, Passepartout, får arbejde som personlig assistent hos den ensomme rigmand Phileas Fogg, tror hun, at hun har sikret sig en tryg og stabil tilværelse. Men Fogg har sat sig for at bevise, at verden med moderne teknologi er blevet så lille, at den kan overvindes i et snuptag. Han lægger derfor sit trygge liv bag sig og tager Passepartout med ud på en rejse, i hvad der viser sig at være en helt ukendt verden. En verden præget af overvågning. En verden der giver uforudsete forhindringer, men også en verden der rummer et møde med kærligheden, som ingen af dem havde set komme… Man kan bestille billet på telefon 36 49 66 06, eller mail til posthvidovreteaterforening.dk. Man er også velkommen til at dukke op i døren en halv time før forestillingen.