Fortsæt til indhold

Mand skudt i benet ved Sognegårds Allé

Arkiv
Arkiv

Torsdag kl. 23.40 fik Vestegnens politi en anmeldelse om skyderi i området omkring Sognegårds Allé.
En anmelder havde hørt indtil flere skud og havde set en sort VW Touran køre fra stedet i høj fart. Samtidig blev det oplyst, at en person var blevet sat af på Hvidovre skadestue med en skudlæsion i det ene ben.
Politiet efterforsker flere spor i sagen og hører gerne fra vidner, der måtte have set eller hørt noget i relation til skyderiet.
Vestegnens politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.