Ny ejendomsmægler med stærkt lokalkendskab
Hvidovre har fået en ny ejendomsmægler, der ikke hører til en kæde
- Jeg har de seneste 11 år været ejendomsmægler hos Nybolig, hvor jeg bl.a. var indehaver af to Nybolig forretninger, og det er den erfaring jeg nu har taget med mig. Jeg har i et stykke tid godt kunne tænke mig at starte op lokalt, dels af praktiske årsager, dels fordi jeg har et rigtig godt kendskab til Hvidovre, siger Stine Christiansen. Stine Christiansen kunne endvidere godt tænke sig at tilbyde bolig-købere og sælgere et alternativ til ejendomsmæglerkæderne. - Vores ambition er at skabe en tæt relation til vores kunder, hvor vi følger hver enkelt sag helt til dørs og ikke veksler mellem flere forskellige medarbejdere, fortæller hun. I de totalt nyindrettede og indbydende lokaler på Hvidovrevej 340A sidder hun sammen med to ansatte, Marianne Kokholm og Jakob Sjøl, der lige som Stine Christiansen er uddannede ejendomsmæglere. Som erfarne ejendomsmæglere ved de alle, at kontinuitet og kvalificeret rådgivning er afgørende for at kunderne bliver trygge ved deres boligsalg og køb. - Det er en stor beslutning at sælge sin bolig, så det er afgørende, at der er sammenhæng og kvalitet i hele processen omkring salget, siger Stine Christiansen. Læs mere om Ejendomsmæglerfirmaet Stine Christiansen på www.stinechristiansen.dk