Fortsæt til indhold

Femteplads til Daniel Wagner i Rio

Arkiv
Jacob Hove

Daniel Wagner blev nummer fem i 200 meter finalen (klasse T42) og satte ny personlig rekord med tiden 25,20 sek. på det Olympiske Stadion ved de Paralympiske Lege i Rio.
"Jeg havde håbet, at komme under 25 sekunder, men det var et godt løb for mig. Jeg kom rigtig godt ud af svinget, men de sidste 30 meter på langsiden, der kunne jeg mærke at jeg ramte muren. Men jeg har fokuseret rigtig meget på 100 meter og længdespring, så det er positivt for mig, at jeg var så hurtig på de første 100 meter, hvor jeg har den anden hurtigste tid i år," siger Vejle-løberen i en pressemeddelelse.
Konkurrencen blev vundet af en 40-årige legende, britiske Richard Whitehead, i tiden 23,03, mens det sydafrikanske fænomen, den kun 14-årige Ntando Mahlangi, tog sølv i 23,77.
"Han er vild. Han har en god fremtid for sig, hvis han bliver ved med at træne. Det minder lidt om mig selv, da jeg startede," siger Daniel Wagner.