270 blev standset - 23 blev sigtet
Politiet lavede en kontrol af køretøjer i Haderslev og Vojens i går
Af Peter Rasmussen
Politiet har modtaget flere meldinger om det, som i politi-sprog hedder "utryghedsskabende kørsel på knallert" fra borgere både i Vojens og Haderslev. Og i går affødte det så en omfattende kontrol af såvel to- som firehjulede køretøjer.
I alt 270 køretøjer blev standset og langt de fleste havde 'rent mel i posen', men 23 modtog en sigtelse. Det handler blandt andet om "konstruktivt ændrede knallerter" - altså knallerter, som man har 'pillet ved', men også bilister, som f.eks kørte uden sikkerhedssele.