Fortsæt til indhold

To færdselsuheld i Vejle og omegn

Arkiv
Af Jacob Hove

Mandag var der to færdselsuheld i Vejle.
Først på dagen kørte en kvinde ind i en mand på cykel.
Det skete på Skovgade omkring kl. 08.25, hvor kvinden i sin bil drejede til højre, hvor hun ramte en 71-årig mand på cykel. Manden ramte bilens bagskærm og faldt af cyklen. Han fik nakkesmerter og et ømt ben.
Senere på dagen kørte en kvindelig bilist ud foran en mandlig bilist. Det skete på Bredsten Landevej omkring kl. 17.27.
Kvinden kørte lige ud foran manden, der ramte ind i kvindens højre side. Der skete ingen personskader.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.