Nye illustrationer af den kommende svømmehal i Vejle
Det er blevet endeligt godkendt, at der skal bygges en ny svømmehal ved DGI Huset Vejle.
Det skriver Vejle kommune på sin Facebookside, hvor der også er blevet uploadet nogle nye illustrationer af svømmehallen, som ventes at stå klar i efteråret 2019.
Ifølge kommunen kommer svømmehallen til at inkludere:
Et 50 m bassin med en fleksibel bro, der gør, at bassinet kan deles op i to, så der kan svømmes på 8 x 50 m, 16 x 25 m eller 8 x 25 m og eksempelvis spilles kajakpolo i den anden ende
Renovering af omklædningsfaciliteter. Der vil blive lavet familie- og handicapomklædning
Hot and cold-område med varmt- og koldtvands-bassiner
Tarzanbane og klatrevæg
Rutsjebanen forlænges til 50 m. - en forlængelse på 20 meter
5 m udspringsplatform
En lavere del med varmere vand til baby/familiesvømning, genoptræning, holdaktivitet m.m.
Dryland-område med plads til hold- og styrketræning.
Byggeriet starter i foråret 2017 og planen er, at det nye 50 m bassin står færdigt i sommeren 2018.