Knallertjagt fra politiet
Uddrag fra døgnrapporten fra Fyns Politi 28. september med mange færdselsuheld
Onsdag aften blev det hektisk på Vibevej i Odense C. Her flygtede to personer fra politiet på en stjålet knallert. De kørte ad Vibevej mod nordøst. Flugten stoppede, da knallerten påkørte patruljevognens venstre side på hjørnet af Vinkældervej. Der var ingen, der kom til skade, og passageren flygtede fra stedet efter påkørslen.
På Østre Ringvej blev trafikken også påvirket, da en lastbil kørte mod syd ad Ring 3 kl. 14.55, samtidig med at en personbil kørte mod syd, og skulle til at flette ind på Ring 3. Her skete et færdselsuheld mellem de to parter.
På Bullerupvej var det en cyklist, der kom i klemme med en bus. Bussen og cyklisten stødte sammen, og sammenstødet skete kl. 15.23. Bussen kørte ad Bullerupvej mod vest, mens cyklisten kom kørende ad Strandvejen mod nord. Chaufføren i bussen så ikke cyklisten, hvorefter sammenstødet skete.