Kvinde taget for spirituskørsel
Jonas Wrede Hansen
En 41-årig kvinde havde fået lidt for meget indenbords, inden hun i nat satte sig bag rattet i sin bil.
Klokken 02.25 blev hun nemlig stoppet af en politipatrulje, der bad hende om at puste i alkometeret. Det viste, at hun havde drukket for meget, og hun blev derfor taget med til en blodprøve.
Det oplyser politiet, der fortæller, at episoden fandt sted i krydset mellem Taghagevej og Fyrparken i Sædding.