Fortsæt til indhold

Dement kvinde fik frarøvet pung i eget hjem

Uddrag fra Fyns Politis døgnrapport fra weekenden

Arkiv
Af Louise Holmgaard Nielsen

En dement borger fik torsdag aften uanmeldt besøg af en mand, som udgav sig for at være en radiomand, og havde herefter bedt om penge fra den ældre borger. Hjemmeplejen var senere på besøg hos borgeren, som fortalte om begivenheden.
Den ansatte hos hjemmeplejen fandt borgerens pung udenfor bopælen på et lille bord på svalegangen. Pungen var tømt for kontakter. Den ansatte prøvede at finde ud af, hvad der var sket, men den demente borger kunne ikke fortælle mere om episoden.

Sikring af den offentlige orden
Fredag morgen kl. 8 blev politiet ringet op med en anmeldelse af en beruset mand på Kodrivervænget i Odense SV, som var gået ind på en privat ejendom og herefter havde væltet blomsterkrukke og kastet rundt med blomster. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Senere på morgenen kl. 9.35 blev en fuld mand set gående på Ådalsvej i bare tæer og med blod på armen. Han virkede aggressiv, og da politiet kommer derud, kan de hurtigt se, at det er den samme berusede mand, som stadig er i området.