Nu kan beboerne komme på cykeltur
For tre uger siden indviede botilbuddet Bosager og Flintholm i Sønderborg to løbevogne, som beboerne har store glæde af
I dag klokken 10.00 overrakte Christina Clausen, der er medlem af bestyrelsen for Fabrikant Mads Clausens Fond, cyklen til Bosager/Flintholm. Det var Niels Ole Bennedsen, formand for Socialudvalget, der på kommunens vegne tog imod cyklen.
Støtteforeningen blev også repræsenteret, da det er dem der har søgt Fabrikant Mads Clausens Fond om cyklen. Jønnes Cykler deltog også i festlighederne, og de har b.la. bidraget og sponsoreret med en opgradering af cyklen og batteriet.
Med denne cykel er der nu mulighed for at komme på cykeltur med borgere, da selv træder med i pedalerne, eller bare sidder stille og roligt og nyder turen, mens en medarbejder eller frivillig træder i pedalerne.
Der har før overrækkelsen været snigpremiere med en borger, Wendy Van Leeuwen, der var meget glad for turen. Det var i øvrigt hendes første cykeltur nogensinde. Ejendomsfunktionær Torben Bohnensach var cykeloperatør på turen.
For tre uger siden indviede botilbuddet Bosager og Flintholm i Sønderborg to løbevogne, som beboeren har stor glæde af, når nogle engagerede frivillige løber en tur med dem. Den ene af de to løbevogne var sponsoreret af Linak. Nu er der nye oplevelsesmuligheder på vej til beboerne.