Tre kørte uden kørekort i Sønderborg
Mikkel Hansen
Manglende kørekort er åbenbart ingen hindring, hvis man vil køre bil.
I går standsede politiet hele tre bilister i Sønderborg uden kørekort.
To af bilisterne blev endda standset af politi på Ringridervej, tæt ved politistationen.
Den første blev standset klokken 12.30 på Ringridervej klokken 12.30. Her fik en patrulje øje på en 20-årig mand, som betjentene vidste ikke havde kørekort. Han blev derfor stoppet og sigtet.
I aftes klokken 20.27 blev en 43-årig mand fra Esbjerg uden gyldigt kørekort standset på Ringridervej og sigtet.
Og klokken 02.05 i nat fik betjente øje på endnu en gammel kending bag et rat. Han kørte på Linde Allé i Sønderborg, og da betjente vidste at han ikke havde kørekort, blev han standset og sigtet.