Fortsæt til indhold

40 års jubilæumsfest i spejderhytten

Arkiv
Arkiv

- Det foregår fra kl. 14.00 til 20.00, og der vil i løbet af eftermiddagen blive serveret lidt godt fra grillen med salat og drikkevarer. Lidt om 1. Avedøre spejdergruppe, hvor man har børn i næsten alle aldre: Minispejderne bruger naturen som legeplads, tager på små hytte- eller teltture, laver opgaveløb i skoven, kigger på dyrespor, arbejder en smule med kort og kompas og øver sig i at binde knob, bruge kniv og lave lejrbål. Minierne løser sjove og spændende opgaver sammen i gruppen. Juniorspejdere er meget aktive. De tager på mange ture, sover i telt, laver mad over bål. Træner de grundlæggende spejderfærdigheder, lærer bl.a. at håndtere økse og sav og hvordan man kan værne om naturen og klare sig selv. Som junior får man mere ansvar. Patruljen begynder at være selvstændige med frihed under ansvar. Patruljen er vigtig for juniorspejdere. En juniorspejder er større end "de små", men mindre end de store. Derfor kan juniorer allerede en masse som spejdere, men de har også mange spejderoplevelser til gode. Troppen laver aktiviteter, der kræver mere af dem end tidligere. Her dyrker spejderne kammeratskabet og de sjove og udfordrende aktiviteter. Samtidig får de mere og mere ansvar for sig selv og hinanden. Aktiviteterne hos troppen er f.eks. teltlejre, vandreture med oppakning, orienteringsløb, projekter der skal bygges og kanoture på de danske åer. Det er typiske spejderaktiviteter, hvor tropsspejderne bruger deres grundlæggende spejderfærdigheder i praksis. I troppen står spejderne selv for deres patruljemøde sammen med en jævnaldrende patruljeleder. Spejderne træffer selv de fleste beslutninger, om hvad de vil, og hvordan møder og aktiviteter skal foregå. De kan altid få hjælp fra ældre ledere. Som tropsspejder kan man tage på kurser og få nogle redskaber til, hvordan man leder en patrulje. I troppen lærer man en masse om sig selv og hinanden, og man får nye muligheder for at mødes med spejdere fra andre steder i verden. Klan - senior spejder: Seniorerne, der er over 16 år, laver alle former for spejderaktiviteter og også mange ikke relaterede spejderaktiviteter. De er involveret i flere divisions arrangementer og lærer derved mange andre spejdere at kende. Senior spejdere planlægger 100 % deres eget program både til de ugentlige møder og til weekendture, men de kan selvfølgelig stadig få hjælp og vejledning fra ledere i gruppen. - Har du lyst til at være spejder, så kig endelig ned i vores hytte. Vi er der onsdage fra 18.00 -19.30, oplyser jubilæums-spejderne i 1. Avedøre.

jm