Fortsæt til indhold

TOTEMPÆLEN

- en udstilling med Ugh til sanserne!

Arkiv
Arkiv

Udstillingen følges op af en workshop lørdag den 8. oktober kl. 10.30 - 12.30, hvor børn fra 6 år og opefter kan prøve at lave totempæle i børneudlånet. TOTEMPÆLEN er en oplevelsesudstilling for børn og voksne, der præsenterer et indianerunivers baseret på kunstner Io Helwegs fortolkning af nordvestkyst indianernes kunst og kultur samt hendes egne barndomsminder om indianere. Udstillingen inviterer børn og voksne til at udforske, sanse, og undersøge. Her er både plads til leg og fordybelse i et indianerunivers, hvor man selv må tænke over, hvad der er virkelighed og hvad, der er fiktion. - Vi glæder os utrolig meget til at vise Io Helwegs udstilling frem, siger kunstbibliotekar Trine Friedrichsen og fortsætter. - Det er sjældent, at en udstilling er så bred i sit udtryk, at den kan rummes både i voksen- og børneafdelingen, men her er virkelig noget for alle. Fra den smalle kunstfilm til de store kridttavler og de fantastiske masker. Og så er det ikke forbudt at røre, afslutter Trine med et smil. Udstillingen er skabt af Io Helweg i samarbejde med Kulturanstaltens Kunsthal. Billedtekst: (foto lagt i drop) TOTEMPÆLEN består af kæmpestore masker, totempæle og figurer, der forestiller dyr, ånder og talismænd. Billeder af indianere fra virkeligheden og fiktio­nens verden, legetøj, kridttavler og en kunstfilm.