Fortsæt til indhold

Sommerferien var en succes på Cirkusmuseet

Mere end 2300 gæster kiggede ind på museet i ferien, hvilket er ny rekord

Arkiv
Arkiv

Museets daglige leder Mikkel Knudsen glæder sig over tallet, men også over en anden ting: - I ferien havde vi gæster fra 26 forskellige lande og fra 104 forskellige postnumre i Danmark. Samtidig var den gruppe, der var rigest repræsenteret Hvidovre-borgerne. Vi er således glade for, at andre føler, at museet værd at rejse efter, men også at borgerne i Hvidovre bruger museet som et af byens mange gode kulturtilbud. Museet har fuld gang i arbejdet med efterårets nyheder. Blandt andet fortæller Mikkel Knudsen, at der bliver arbejdet på højtryk på en ny udstilling om dyr i cirkus. Udstillingens formål er, at give museets gæster mulighed for selv at tage stilling til det evigt diskuterede emne, om dyr hører hjemme i cirkus. Samtidig med lægger museet sidste hånd på en udstilling om klovnekarakteren, så der er masser af oplevelser at glæde sig til på Cirkusmuseet.