Fuld englænder sender person på sygehuset
Jonas Wrede Hansen
En person måtte en tur på sygehuset i går, da vedkommende befandt sig på Dokvej nede på Esbjerg Havn.
Ved 20-tiden blev personen påkørt af en lastvogn, da den var i gang med at bakke.
Lastvognen blev kørt af en 44-årig engelsk chauffør, som efterfølgende fik lov til at puste i politiets alkometer. Det viste, at manden havde drukket over det tilladte, og han blev derfor anholdt og taget med ind til en blodprøve.
Det oplyser politiet i Esbjerg, der ikke kender til omfanget af den påkørte persons skader.