Rutine byttet ud med ungdom
HIF's håndbolddamer sæsondebuterer hjemme på lørdag
Træner Martin Thomasen: - Susan Holm, Marlene Engel og Christina Bertgowitz er alle stoppet i Hvidovre. Til gengæld er der kommet en del nye og lovende unge spillere til. Julie Berg spiller sin første sæson som senior. Hun er lille af statur, men utrolig hurtig på benene. Hun er en udviklingsspiller med masser af potentiale. Christina Damm er play-maker og rigtig dygtig med bolden. Hun har tidligere spillet ungdom i HIF og vender tilbage efter nogle sæsoner i Ajax. Hun er lettere skadet og tvivlsom mod Furesø... - Louise Hald er også kommet til fra Ajax. Hun er rigtig skolet og har evnen til at stå der, hvor bolden kommer. Samtidig er hun enestående i forhold til kontrafasen, hvor hendes udkast har høj klasse. Endelig har vi fået Katrine Trane, der er bagspiller. Med 1.90 m. i højden er hun en fysisk spiller, der har været igennem et college-forløb i Randers. Så alt i alt rigtig gode erstatninger for den rutine, der er forsvundet... - Furesø er oprykker med masser af gå på mod. De spiller hurtigt og er løbestærke. Rækken virker hårdere i denne sæson, men det er svært at vide, hvad der venter os...