Fortsæt til indhold

Flere påvirkede udlændinge indtog vejene

Arkiv
Af Anne Smedegaard

I går, tirsdag, blev tre påvirkede bilister anholdt. De var alle tre fra Vejle, og de var alle tre udlændinge.
Den første blev taget kl. 12.10 på St. Lihme Møllevej 13 ved Randbøldal. Bilisten var 49 år, kørte i en polsk personbil og blev sigtet for spirituskørsel.
Den næste blev også sigtet for spirituskørsel og blev taget på Horsensvej kl. 14.05. Bilisten var 48 år og kørte en dansk bil.
Den sidste var lidt anderledes. Bilisten, der blev taget kl. 17.54 på Fredericiavej ved Toldbodvej, var kun 24 år, men blev testet positiv for både hash og kokain.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.