Fortsæt til indhold

Hus ligger i ruiner

Flere blev søndag morgen vækket af et kæmpe brag på Havtornvænget i Korup

Arkiv
Af Louise Holmgaard Nielsen

Søndag morgen kunne der i Korup høres et kæmpe brag fra en eksplosion i en garage på Havtornvænget. Taget fløj af garagen, og de omkringliggende huse blev beskadiget, alt sammen mens 64-årige Lars Jensen stod på badeværelset og var ved at få det værste søvn ud af øjnene. Det skriver www.fyens.dk.
"Jeg bandede og tænkte på, om det var en flyver, som var brast ned i mit hus. Når man står inde på et badeværelse ved man ikke, hvad der er sket uden for", fortæller en rystet Lars Jensen til www.fyens.dk.
Lars Jensen vidste, at han hurtigt skulle ud af huset, og der var ingen, der kom til skade ved eksplosionen. Huset, som har været Lars Jensens hjem de sidste 40 år, er så godt som totabeskadediget. Resten af søndagen måtte han stå i det tøj, han havde på under eksplosionen, da der stadig var fare for, at dele af huset kunne styrte sammen.

Gasflaske formentlig skyld i eksplosion

Fyns Politi oplyser, at det formentlig er en gaseksplosion, der skyldes en utæt gasflaske i garagen. I lørdags var Lars Jensen gået i haven for at brænde ukrudt af med sin ukrudtsbrænder. Eksplosionen skyldtes formentlig den 11 kg tunge gasflaske, som har haft en utæthed.
Det var dog ikke kun Lars Jensens hus, der blev berørt. På grund af eksplosionen blev flere af nabohusene også hårdt ramt. Et hus fik knust ruderne, mens en bjælke var slynget op på taget af et andet og havde ødelagt en tagplade. Vagtchef Hans Jørgen Larsen oplyser til www.fyens.dk, at flere bygningsmaterialer er fløjet ud på både vejen og haven.
Da årsagen til eksplosionen stadig er usikker, skal stedet undersøges snarest af politiets teknikere.